Samarbejdspartnere
Emotionel Integration v/Martin Tidén.
Martin er en mangeårig samarbejdspartner og værdsat kollega.
Emotionel Integration er en forståelse af mennesket og en udviklingsmetode, der bygger på viden fra den interpersonelle neurobiologi, den neuroaffektive forskning og emotionsforskning. Det er en metode, der forstår den forbundethed, der er mellem mennesker og mellem vores kognition, vores emotioner og vores krop. Disse tre domæner er alle en del af og kan bruges i den menneskelige udviklingsproces.
True Lead Academy v/Marianne Florman
Marianne arbejder med kontakten mellem mennesker og heste, og hun hjalp mig med at finde vejen til hestens hjerte og mit eget. Først i sessioner med Vallée Dupont, senere i mesterlære i Hesteguidet Terapi og som assistent på det personlige udviklingsforløb – True Lead. Marianne er bl.a uddannet SE traumeterapeut. Hun giver individuelle sessioner og holder foredrag og kurser, som inspirerer til ligeværdig kontakt med mellem mennesker og heste.
I sommeren 2018 stiftede vi sammen Horse & Humanship® I/S, som tilbyder rideterapeutiske uddannelser med hesten som guide.
Brønshøj Fysioterapi – Fit & Sund Brønshøj
Her arbejder jeg 2 gange om ugen med zoneterapi, samtale og psykoterapi med kroppen i fokus. I huset er der 25 dygtige fysioterapeuter med forskellige fagkompetencer.
Udover de individuelle behandlinger er der diverse holdtræning og et træningscenter i 2 etager. Her træner mennesker med meget forskellige behov side om side. Nogle med genoptræning efter sygdom, nogle med optimering af idrætspræstation, nogle med almindelig motions-og styrketræning og meget mere. Der lægges vægt på socialt samvær og god stemning.
Marianne Molbech
Marianne er psykolog og Sandplay Terapeut. Vi arbejdede sammen i et arbejdsfællesskab i flere år, og vi havde stor glæde af vores samarbejde der. Nu er vi hinandens sparringspartnere. Marianne har sin praksis i Valby, og hun er eminent til arbejdet med børn og familier.
Izabella Winther
Izabella er zone- krops- og fødselsterapeut. Hun er uddannet hos mig i Enatal Metoden, og hun sagde ja til at overtage uddannelsen i 2017. Hun har udviklet uddannelsen med stor succes se mere på Fødselsterapeutens hjemmeside. Efter at jeg selv er holdt op med at assistere ved fødsler, henviser jeg til Izabella, som er en yderst kompetent fødselsterapeut.
Cecilia Byrnak
Sille behandler og taler med heste og andre dyr, og hun træner hunde. Grunden til vores samarbejde blev lagt, da hun for nogle år siden behandlede min halvpartshest og gav mig tillid til, at jeg var på rette vej. Sille er også tekstforfatter, kunstmaler og sanger. Derudover er hun en fantastisk fotograf, hvilket ses her på min hjemmeside.
Mathilde Denning
Mathilde er dyrekommunikator. Hun giver individuelle sessioner og holder kurser, hvor hun faciliterer bedre kommunikation med vores dyr. Jeg mødte Mathilde gennem min uddannelse hos Marianne Florman, og jeg er fuld af beundring for hendes evne til at lytte til dyrene, menneskene og naturen.