Dorte Christiansen
Jeg har i 30+ år drevet selvstændig virksomhed med zoneterapi samt terapeutisk samtale og psykoterapi med kroppen i fokus.
Jeg har min klinik 2 dage om ugen hos Brønshøj Fysioterapi, hvor jeg, som en del af min praksis, samarbejder tværfagligt om det gode behandlingsforløb.
Det tværfaglige samarbejde ligger mig meget på sinde. Vi kan så meget mere, hvis vi inddrager forskellige perspektiver. Jeg ønsker at bidrage til en fælles forståelse mellem det konventionelle og det komplementære behandlingssystem.
·
Jeg har uddannet mig til at bruge heste som hjælpere i terapien, blandt andre mine egne heste i Snekkerup på Midtsjælland.
I foråret 2018 stiftede jeg sammen med min kollega Marianne Florman virksomheden Horse&Humanship®, som tilbyder uddannelse til rideterapeut i True Lead Metoden.
·
Erfaring
- Før jeg startede som selvstændig, var jeg med til at starte og videreudvikle bo- og opholdssteder for unge. Jeg har arbejdet i dag- og døgninstitutioner for børn og unge med udviklingshandikap og psykisk sårbarhed.
- Som selvstændig har jeg lagt vægt på kontinuerligt at have opgaver ”ud af huset” såsom undervisning, supervision af faggrupper og opgaver i kommunalt regi. Jeg har arbejdet som støttepædagog for børn og familier og som supervisor for plejefamilier. Jeg har været tilknyttet et Ridefysioterapicenter som terapeutisk assistent . Jeg har været ekstern undersøger for Kriminalforsorgen i Frihed og har herfra stor erfaring i samtaler med mennesker i svære livssituationer.
- Jeg var medgrundlægger og i 5 år frivillig koordinator af Dansk Flygtningehjælps venskabsfamilier i København.
- Jeg har igennem 20+ år haft speciale i graviditet, fødsel og familiedannelse, hvor jeg har fulgt familier, været med til fødsler og støttet processen med at skulle blive forældre. I den forbindelse stiftede jeg en uddannelse til fødselsterapeut.
Jeg arbejder ikke aktivt som fødselsterapeut mere og har givet specialet videre til en god kollega Fødselsterapeuten.dk, som også har videreudviklet uddannelsen. - Jeg har i 5 år været leder af en dansk afdeling af et internationalt psykoterapeutisk uddannelsesinstitut.
- Jeg har undervist og superviseret zoneterapeuter og andre faggrupper i psykologi og kommunikation. Jeg har i mange år undervist i krop og samtale på en psykoterapeutisk uddannelse, og er stadig tilknyttet underviser på en danseterapeutisk uddannelse.
- Jeg har holdt foredrag og oplæg om terapeutisk kommunikation, motivation, selvomsorg i den terapeutiske praksis mm
·
Relevante kurser og uddannelse
- Zoneterapeut RAB · Forenede Danske Zoneterapeuter
- Psykoterapeut MPF · Institute for Life Energy, Munich
- PI – Affektiv terapeutisk samtale, instruktørniveau · Institute for Life Energy, Munich
- Supervisor, individuelt og gruppe · Institute for Life Energy, Munich
- Hesteguidet terapeut · mesterlære hos Marianne Florman
- True Lead assistent · True Lead Academy v/Marianne Florman
- Orientalsk massage og kropsterapi · Jens-Erik Risom og Lene Kripa B. Henriksen
- Forberedelseskursus i oplevelsesorienteret psykoterapi · Psykoterapeutisk Institut
- Kursus i Gestaltterapi · Chefpsykolog Lars J. Sørensen
Jeg er under fortløbende supervision og efteruddannelse både individuelt og i gruppe hos relevante fagpersoner.